Dermatologisk testet: Hvad betyder det – og hvornår må du bruge det?

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke konkrete love eller reguleringer, der definerer betydningen af, eller kravene til at anvende, udtrykket “dermatologisk testet”. Man kan derfor mene, at den mest oplagte fortolkning af udtrykket gør sig gældende: at produktet er testet på (menneske)hud. Visse steder lyder fortolkningen, at produktet endvidere er testet under tilsyn af en dermatolog, som er en speciallæge i hudsygdomme.

Der findes derfor heller ikke konkrete regler for, hvordan en dermatologisk test skal udføres, hvorfor der kan være stor forskel på, hvordan forskellige brands, der benytter anprisningen, har udført sådan en test. Det betyder derfor også, at man som forbruger ikke ved, hvad produktet egentlig er blevet testet for.

Den dermatologiske test

Selvom “dermatologisk testet” ikke er en juridisk standard, kan man som producent vælge at udføre dermatologiske tests som en del af en sikkerhedsevaluering for at sikre, at ens produkter ikke forårsager negative hudreaktioner. Der er flere forskellige typer af testmetoder – to af disse kan du læse mere om herunder:

Human Repeated Insult Patch Test (HRIPT): HRIPT er en standard sikkerhedstest i kosmetikbranchen. HRIPT er en patch test, der udføres over en periode på 6 uger, hvor frivillige personer får plastre, der indeholder testproduktet på ryggen for at identificere irritation eller allergireaktion. Man udfører typiske denne test på 50-200 personer. FDA (den Amerikanske Food and Drug Administration) kræver en patch test udført på minimum 200 personer.

Cumulative Irritation Test (CIT): Under CIT bliver testformuleringer påført huden på voksne testpersoner (18-70 år) uden kendte hudsygdomme eller allergier, 3 gange om ugen i 2 uger ved brug af semi-okklusive kliniske plastre. Områderne på huden bliver herefter vurderet på en 5-punkts skala, hvor 0 = ingen synlig reaktion og 4 = udslæt eller blæner. Der findes flere varianter af testen, som f.eks. kan eksekveres over en periode på 21 dage.

Der findes flere forskellige varianter af disse tests, som typisk udføres på 50, 100 eller 200 testpersoner, med det formål at undersøge om produktet udløser en negativ reaktion på huden. Udløser produktet ingen negative reaktioner ved disse tests, kan man herefter anvende anprisningen “dermatologisk testet”.

Det siger kosmetik- og markedsføringsloven

Der findes som sagt ikke konkrete love eller reguleringer, der definerer betydningen af, eller kravene til at anvende, udtrykket “dermatologisk testet”, men der findes dog et overordnet regelsæt i form at kosmetiklovgivningen, der udformes i EU, og her i Danmark reguleres under Miljøstyrelsen.

Et af de vigtigste formål med EUs regulativer for markedsføring og anprisninger af kosmetikprodukter, er at beskytte forbrugerne mod vildledning. En anprisning må eksempelvis ikke kunne fremkalde urigtige forestillinger hos forbrugeren om produktets egenskaber og effekt.

Det er med andre ord en vurderingssag, og et spørgsmål om, at leve op til de generelle, overordnede lovkrav fra EU – og herudover se på hvilke eventuelle domsafsigelser, der kan danne præcedens for, hvad man må og ikke må.

Og her findes bl.a. en dom fra 2002, hvor en virksomhed er dømt for at anvende anprisningen uretmæssigt på en håndsæbe. I domsafsigelsen lyder det bl.a., at der ved brug af anprisningen “dermatologisk testet” skal forelægge en reference til information om formålet, præmissen for og resultatet af den/de tests, der er foretaget.

Opsummering

Hvis du ønsker at anvende anprisningen “dermatologisk testet” på et eller flere af dine kosmetikprodukter, bør du få foretaget en patch test af produktet. Der findes flere forskellige virksomheder, som tilbyder at udføre den slags tests. Viser testen ingen negative resultater, kan du anvende anprisningen, såfremt du sikrer dig, at fremlægge en reference til information om formålet, præmissen for og resulatet af den/de tests, der er foretaget. Det kan f.eks. være på din virksomheds hjemmeside.

Fælles kriterier for anprisning*
EU-Kommissionen har vedtaget nogle regler om fælles kriterier for anprisninger af kosmetiske produkter. Der er tale om overordnede kriterier med principper for, hvordan man som virksomhed undgår at vildlede forbrugerne i sin markedsføring. Der er fastsat seks fælles kriterier, som findes i bilag I i anprisningsforordningen (nr. 655/2013). De fælles kriterier er:

• Overholdelse af lovbestemte krav
• Rigtighed
• Dokumentation
• Ærlighed
• Rimelighed
• Beslutningstagning på et velinformeret grundlag.

*Kilde: mst.dk