
- by Signe Graversen
- 05/06/2025
Portalen for anmeldelse af kosmetiske produkter (CPNP) er en gratis onlineportal, hvor den “ansvarlige person” eller “distributør” af kosmetiske produkter skal registrere sine kosmetikprodukter. Når et produkt er registreret i CPNP, er der ikke behov for yderligere registrering på nationalt plan i EU.
Til det formål har vi her lavet en vejledning, der guider dig igennem processen.
En “ansvarlig person” er:
- En virksomhed der fremstiller og markedsfører kosmetiske produkter i EU
- En virksomhed der importerer kosmetiske produkter fra et land uden for EU og markedsfører produkterne i EU
- En virksomhed der videreforhandler kosmetiske produkter (produceret i eller uden for EU) i eget navn/label i EU
- En virksomhed der videreforhandler kosmetiske produkter (produceret i eller uden for EU) i EU og ændrer produktets anprisninger
En “distributør” er:
- En virksomhed der videreforhandler kosmetiske produkter i EU, og hvor produkterne allerede markedsføres i EU.
Kilde: mst.dk
step 1: Opret Login
For at få adgang til CPNP skal du bruge et bruger-login, en adgangskode, en
organisation, en rolle og en profil. Du skal have adgang til to systemer:
- EU-login: Europa-Kommissionens autentificeringsservice (tidligere kendt som
“ECAS”), som personer kan benytte til at tilgå forskellige applikationer og
tjenesteydelser, som tilbydes af Europa-Kommissionen. - SAnte Authorisation System (SAAS): Dette system giver brugeren en organisation, en rolle og en profil for at få adgangsrettigheder til en specifik applikation fra Europa-Kommissionen, i dette
tilfælde CPNP.
For at komme i gang skal du derfor besøge dette link, hvor du først skal oprette et EU-login, og herefter oprette din organisation hos SAAS:
https://webgate.ec.europa.eu/cpnp/
Når du har oprettet begge dele, skal du gå ind på samme link igen, og trykke på “Login” i øverste højre hjørne.

step 2: Registrér dit produkt
2.1: Når du er logget ind på CPNP skal du under “Products” i menuen vælge “Notify a product”.
2.2: Vælg “Notify a single component product”.
2.3: Under “General information” udfyldes:
- Product name (produktets navn).
- Select the product name language (vælg sproget for produktets navn).
- “Is the product specifically intended for children under 3 years of age?” (Her vælges enten “Yes” eller “No”).
- Tilføj “Responsible person” og “Contact person”.
- “Is this product imported in the Community?” (vælg “No”, hvis produktet ikke er importeret, eller “Yes”, hvis produktet er importeret).
- “Member State of first placing on the market:” (vælg det EU land, hvor produktet først at kommet på markedet).
2.4: Under “Product details” udfyldes:
- “Does the product contain CMR substances of category 1A or 1B?” (vælg “No”)
- “Does the product contain nanomaterials?” (vælg “No”)
- Udfyld level 1 til 3 under “Category of cosmetic product:”
- “Is the product presented in a special applicator/packaging?” (vælg “Yes” eller “No”).
- Vælg “Formulation name”.
- “Please choose the notification type:” (vælg “Predefined frame formulation”).
- “Does the product contain any of the following ingredients?” (vælg “No”)
- “Original labelling image” (upload produktets label som en jpeg-fil. Vær opmærksom på, at filen ikke må være for stor – systemet fortæller dig, hvis det er tilfældet).
- “Original packaging (photograph)” (upload billeder af produktet som en jpeg-fil)
Europakommissionens fulde vejledning kan downloades her: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/29563/attachments/1/translations/