Det kan du læse om i denne artikel:
En praktisk guide til effekttests, testtyper og brug i markedsføring
Når du som virksomhed påstår, at dit hud- eller hårplejeprodukt “fugter i 24 timer”, “reducerer rødme” eller “styrker håret”, skal du kunne dokumentere det. En påstand (eller anprisning) skal kunne underbygges – det kræver en effekttest, som viser, at produktet faktisk virker.
I denne artikel får du en praktisk guide til, hvordan du tester dine produkters virkning korrekt og lovligt – så du kan bruge resultaterne i markedsføringen i både Danmark og resten af EU.
Hvad er en effekttest?
En effekttest er en kontrolleret undersøgelse, der dokumenterer, hvordan og hvor godt et produkt virker. Det kan f.eks. være:
- At en creme tilfører fugt i 24 timer
- At et serum reducerer rødme
- At en shampoo mindsker hårtab
Effekttesten må ikke forveksles med en dermatologisk test, som blot vurderer, om produktet er hudvenligt og ikke-irriterende.
Effekttest vs. dermatologisk test
🔬 Effekttest:
Dokumenterer, hvad produktet gør – f.eks. “øger fugtindholdet med 30 % efter én påføring”.
🧪 Dermatologisk test:
Dokumenterer, at produktet ikke irriterer huden – f.eks. “ingen tegn på irritation hos 20 deltagere”.
Begge testtyper kan være vigtige, men kun effekttesten giver dig grundlag for at påstå, at produktet har en målbar virkning.
Typer af effekttests
1. Instrumentel Test
Her bruger man måleudstyr til at indsamle objektive data. Typiske apparater:
Corneometer: Måler hudens fugtniveau
- Cutometer: Måler hudens elasticitet
- Mexameter: Måler rødme (erythem) og pigment (melanin)
- Tewameter: Måler hudens evne til at holde på fugten (TEWL – transepidermalt vandtab)
📌 Fordel: Meget præcise og velegnede til videnskabelig dokumentation
📌 Ulempe: Kræver udstyr og teknisk viden
2. Klinisk Test
Her vurderer en hudlæge eller anden fagperson hudens eller hårets tilstand før og efter produktbrug. Det kan være:
Rødme, urenheder eller skæl
- Hudens generelle tilstand
- Visuelle forbedringer
📌 Fordel: Troværdig vurdering fra en fagperson
📌 Ulempe: Mere subjektiv end instrumentelle målinger
3. Brugertest (selvvurdering)
Testpersoner bruger produktet derhjemme og svarer på spørgsmål som:
- “Føles din hud mere fugtig?”
- “Vil du anbefale produktet?”
📌 Fordel: Billig og brugervenlig
📌 Ulempe: Subjektiv og ikke tilstrækkelig alene til faktuelle påstande
Hvad kan du måle?
Afhængigt af produktet kan du teste:
- Hudens fugtindhold
- Elasticitet og fasthed
- Rødme, pigment eller irritation
- Talgproduktion og skinnende hud
- Hårtab eller hårvækst
- Skæl, glans og hovedbundens tilstand
🔧 Eksempel: protokol for fugttest med corneometer (minimumskrav)
Formål:
At dokumentere, at et hudplejeprodukt øger hudens fugtniveau efter påføring.
Testtype:
Instrumentel test med corneometer (måler fugt i det øverste hudlag)
Antal deltagere:
Minimum 10 voksne personer med normal hud (jo flere deltagere, desto stærkere dokumentation, men 10 kan være tilstrækkeligt ved moderate anprisninger og tydelige resultater).
Testområde:
Indersiden af underarmen – et standardområde til fugttest, da det er let tilgængeligt og har forholdsvis ensartet hud.
Testforløb:
- Akklimatisering (valgfrit men anbefalet):
Deltagerne sidder i et rum med stabil temperatur og luftfugtighed (typisk 20–22 °C og 40–60 % relativ luftfugtighed) i 15–30 minutter, så huden “falder til ro”.
Formålet er at reducere påvirkning fra f.eks. fysisk aktivitet, temperaturudsving eller sved, som ellers kan forvride målingerne. - Baseline-måling:
Hudens fugtniveau måles med corneometer, før produktet påføres. - Påføring:
Påfør en ensartet mængde produkt på alle testpersoner, svarende til den mængde, man typisk ville bruge ved almindelig brug – f.eks. en mængde på størrelse med en ært, eller nok til at dække testområdet i et jævnt, tyndt lag. - Eftermåling:
Målingen gentages efter 30 minutter. Ønsker man at dokumentere længerevarende effekt, kan man måle igen efter fx 3 og 6 timer. - Dataanalyse:
Resultaterne sammenlignes med baseline. Hvis der ses en tydelig og ensartet stigning i fugtniveauet, kan det underbygge en anprisning som:
Eksempel på resultat:
“Hudens fugtniveau steg i gennemsnit med 38 % efter 30 minutter og med 25 % efter 24 timer sammenlignet med baseline.”
Dokumentation:
Bevar testprotokol, måleresultater og evt. billeder. De skal kunne fremvises ved forespørgsel fra myndigheder, forhandlere eller forbrugere.
Tjekliste: Er din test egnet til markedsføring?
- Har du defineret, hvilken effekt du vil dokumentere?
- Er testmetoden relevant og fagligt forsvarlig?
- Bruger du minimum 10 deltagere?
- Udføres testen af en kvalificeret person eller laboratorium?
- Er resultaterne målelige og dokumenterbare?
- Matcher dine markedsføringspåstande testens konklusion?
FAQ
Er en brugertest nok?
Nej, ikke hvis du vil påstå noget faktuelt. Den kan dog støtte dine budskaber som en subjektiv vurdering.
Skal jeg bruge professionelt udstyr?
Hvis du vil dokumentere effekter som fugt, fasthed eller rødme, ja. Instrumentelle tests er bedst til præcise anprisninger.
Må jeg skrive “testet med corneometer”, selvom jeg selv har lavet testen?
Ja – hvis du følger en anerkendt metode, bruger korrekt udstyr og kan dokumentere resultaterne. Men det øger troværdigheden at få det udført af en uafhængig part.
